Om Grøn jagt
Her startede vi
Grøn Jagt begyndte i 2019 omkring et køkkenbord på Nordfyn. En håndfuld jægere delte en bekymring for den udvikling, de så omkring sig.
Levende hegn forsvandt, vandhuller blev drænet, og vildtets levesteder blev gradvist mindre. Samtidig oplevede vi, at det for mange nye jægere var svært at finde vej ind i et godt jagtfællesskab. Det krævede ofte enten en stærk økonomi, meget tid eller de rigtige kontakter.
Det gav anledning til en enkel tanke:
Kunne vi skabe bedre levesteder for vildtet – og samtidig gøre det lettere for flere at blive en del af et godt jagtfællesskab?
Det blev begyndelsen på Grøn Jagt.
Skabt af mange
Grøn Jagt begyndte med få mennesker, men er siden blevet udviklet af mange.
Gennem årene har formænd, bestyrelsesmedlemmer, forvaltere og andre frivillige bidraget med tid, idéer og engagement. De lokale erfaringer har været med til at forme både værdierne, konceptet og den måde, Grøn Jagt fungerer på i dag.
Grøn Jagt er derfor ikke resultatet af én persons idé, men af mange menneskers bidrag gennem tiden.
En særlig anerkendelse skal lyde til den tidligere hovedbestyrelse, som driftede og udviklede Grøn Jagt som en samlet organisation i årene 2022 til 2026. Denne hovedbestyrelse har det absolut største ejerskab for at have formet Grøn Jagt til det, det er i dag:
Peter K. Andersen · Svendborg
Simon O. Frederiksen · Odense
Kai Frenzel · Aabenraa
Michael Maimburg · Nordfyn
Paw Brøgger · Nordfyn
Asger E. Andersen · Nordfyn
Kristian Hansen · Nordfyn
Hvad er Grøn Jagt i dag?
Grøn Jagt er ikke et jagtforbund eller en stor central forening.
Det er et værdifællesskab og en fælles platform for selvstændige lokalforeninger, som deler det samme værdigrundlag og bruger en fælles konceptramme som skabelon til den daglige drift.
Lokalforeningerne er selvstændige med egne bestyrelser, økonomi, vedtægter og jagtområder – og træffer selv deres beslutninger.
- Værdierne giver retningen -
- Konceptet giver rammen -
- Lokaleforeningerne skaber indholdet -
Hvem står bag Grøn Jagt i dag?
Grøn Jagt-platformen og hjemmesiden drives i dag af:
Paw Brøgger · Nordfyn
Asger E. Andersen · Nordfyn
Kristian Hansen · Nordfyn
Arbejdet sker i tæt samarbejde med lokalforeningernes bestyrelser, som bidrager med erfaringer, input og udvikling af Grøn Jagt på tværs.
Kontakt Grøn Jagt
Har du spørgsmål til Grøn Jagt - er du altid velkommen til at kontakte os via formularen herunder.
Bemærk
Handler din henvendelse om medlemskab, jagter eller andre lokale forhold, skal du ind under “Bliv medlem” i menuen. Her kan du kontakte lokalforeningerne direkte.
Handler din henvendelse om stiftelse af en ny lokalforening nær dig, skal du ind under "Start en forening" i menuen.
Kontaktformular
Du bliver kontaktet inden for 1 uge.