Fælles værdier
Værdierne er fundamentet for samarbejdet i De Grønne Jægere. De beskriver den kultur og tilgang, som kendetegner de lokalforeninger, der har valgt at stå sammen og være en del af konceptet.
🌱 Nem og fair adgang til jagt og naturoplevelser
Vi tror på, at gode jagt- og naturoplevelser bør være tilgængelige for de fleste. Derfor arbejder de lokale foreninger for at skabe en enkel, fair og økonomisk overkommelig adgang til jagt og naturoplevelser.
🌱 Vi skaber mere og bedre natur
Naturen er grundlaget for al jagt, og vi som jægere har derfor et stort ansvar for at værne om den. Derfor investerer de lokale foreninger både frivillige kræfter og økonomiske ressourcer i at skabe flere og bedre levesteder for vildtet – til gavn for alt fra den største hjort til det mindste insekt.
🌱 Vi sår mere, end vi høster
Vi ønsker, at jagten bidrager positivt til naturen. Derfor arbejder de lokale foreninger for sunde og robuste vildtbestande gennem et ansvarligt jagttryk. Ambitionen er, at vildtet og naturen udvikler sig positivt fra generation til generation.
🌱 lOKALT EJERSKAB - STÆRKERE SAMMEN
Frivillige lokale fællesskaber bliver stærkest, når ansvaret er lokalt. Derfor bygger Grøn Jagt på selvstændige og uafhængige lokalforeninger med ansvar for deres egen udvikling og drift. Samtidig tror vi på, at lokalforeningerne står stærkere, når de vælger at stå sammen, dele erfaringer, inspirere hinanden og samarbejde på tværs.
🌱 Ordentlighed skaber tillid
Vi møder mennesker med respekt, ansvarlighed og åbenhed. Et godt samarbejde med lodsejere, nabojægere, myndigheder, jagtforeninger og lokalsamfund bygger på tillid. Derfor stiller lokalforeningerne også krav til medlemskredsen om, at vi møder hinanden og omverdenen med ordentlighed og respekt.
🌱 Vi holder fokus på os selv
I regi af Grøn Jagt har vi ikke et ønske om at præge den offentlige debat eller overbevise andre om, at vores måde er den eneste rigtige. Derfor bruger hverken lokalforeningerne eller deres medlemmer Grøn Jagt som platform for offentlige debatter, politiske dagsordener eller kommercielle samarbejder. Vi holder fokus på det, vi selv tror på, og lader vores handlinger og resultater tale for sig selv.
konceptet
Grøn Jagt konceptet er en vejledende skabelon, som lokalforeningerne anvender til at organisere og drive hverdagen. Konceptet fungerer som en grundopskrift – med plads til lokale variationer og løsninger.
Medlemskab
1. Enkelt og fleksibelt medlemskab
Fast, lav månedlig betaling – uden binding og skjulte udgifter som betaling for nedlagt vildt eller bødekasser. Medlemskabet skal være økonomisk tilgængeligt og enkelt at gennemskue, så medlemmerne er med, fordi de har lyst.
2. Én digital indgang
Medlemsappen er den enkle indgang til jagten. Her kan medlemmerne tilmelde sig jagter og finde gældende lokale retningslinjer, afskydningskvoter online jagtkort og anden relevant information.
3. Jagt og fællesskab
Medlemskabet giver mulighed for både jagt på egen hånd, fællesjagter og sociale arrangementer. Det giver det enkelte medlem frihed til at deltage efter tid, lyst og erfaring – både i jagten og i fællesskabet.
4. Kontingentet bidrager til mere og bedre natur
En del af medlemmernes kontingent omsættes til naturforbedrende projekter og aktiviteter. Medlemskabet bidrager dermed ikke kun til adgang til jagt, men også til den natur, jagten er en del af.
5. Medlemskab bygger på tillid og ansvar
Vi forventer, at medlemmerne optræder ordentligt og ansvarligt over for hinanden, lodsejere, naturen og omgivelserne. Det gælder ikke mindst ved jagt på egen hånd, hvor den enkelte har et særligt ansvar for at forvalte den tillid, fællesskabet giver.
6. En forening i den rette størrelse
Som udgangspunkt anbefales intervallet 60–100 medlemmer. Det giver et godt grundlag for en robust økonomi og et aktivt fællesskab, samtidig med at lokalforeningen forbliver overskuelig og tæt på det enkelte medlem.
Organisering
1. Bestyrelsen sætter retningen
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for lokalforeningens retning, økonomi og drift. Roller og ansvar fordeles tydeligt, så arbejdet bliver enkelt og overskueligt.
2. Forvalterne tæt på arealerne
Hvert jagtområde tilknyttes en frivillig forvaltergruppe, som i samarbejde med bestyrelsen har ansvar for den praktiske drift og udvikling af området. Det skaber lokalt ejerskab, kontinuitet og et tæt kendskab til arealerne.
3. En rød tråd på tværs
Som udgangspunkt bør mindst ét bestyrelsesmedlem indgå i hver forvaltergruppe. Det sikrer sammenhæng mellem bestyrelsen og arbejdet på de enkelte arealer, samtidig med at alle forvaltergrupper får en direkte stemme i bestyrelsen.
4. Plads til alle, som vil bidrage
Alle medlemmer, der har tid og lyst til at give en hånd med, skal have mulighed for det – også selvom hverdagen ikke tillader en fast frivillig rolle i en forvaltergruppe. Derfor afholdes fælles arbejdsdage, ligesom forvaltergrupperne holder åbne arbejdsdage, hvor alle er velkomne.
5. Særlig indsats kan give særlige muligheder
Medlemmer, der yder en særlig og vedvarende indsats for foreningen, kan tildeles ekstra privilegier. Det gælder særligt vores forvaltere, som tager et løbende ansvar for driften og udviklingen af jagtområderne. Som en del af dette kan forvalterne eksempelvis få adgang til ekstra forvalterjagter eller få ansvaret for regulering uden for den normale jagttid.
Økonomi
1. En økonomi, der kan stå på egne ben
Den almindelige drift skal kunne finansieres af medlemskontingenterne uden afhængighed af fonde, sponsorater eller andre eksterne indtægter.
2. Kontingent efter behov og ambitioner
Bestyrelsens budget danner grundlag for fastsættelse af medlemskontingentet, så det afspejler foreningens reelle udgifter, ønsker for jagtleje, daglig drift og naturindsatser.
3. Plads til mere end jagtleje
Som rettesnor bør maksimalt ca. 70 % af kontingentindtægterne gå til jagtleje. Dermed er der også økonomi til administration, udstyr, naturforvaltning og udvikling af arealerne.
4. Gennemsigtighed er afgørende
Økonomien skal være let at gennemskue og forstå for både bestyrelsen og medlemmerne. Regnskab og budget opstilles derfor enkelt og overskueligt, og der skal være dokumentation for alle foreningens udgifter.
5. Langsigtet planlægning og robust økonomi
Den økonomiske planlægning skal være langsigtet. Der budgetteres med plads til uforudsete udgifter og mulighed for at opbygge midler til kommende investeringer og projekter.
Arealforvaltning og projekter
1. Løbende arealforvaltning
Forvaltergrupperne sikrer den praktiske drift af jagtområderne, så arealerne er klar til både individuel jagt og fællesjagter. Samtidig arbejdes der aktivt med at forbedre vildtets levesteder – til gavn for alt fra det mindste insekt til den største hjort.
2. Ambitiøst natursyn – pragmatisk tilgang
Grundtanken er, at naturen er sin egen bedste forvalter, og at der i en ideel verden ikke ville være behov for menneskelig indblanding. I det intensivt dyrkede landbrugsland er pragmatiske løsninger og aktiv forvaltning dog ofte nødvendige for at give naturen og vildtet bedre vilkår.
3. Samarbejde åbner muligheder
God arealforvaltning og større naturprojekter kræver tæt samarbejde med lodsejere og landmænd – og særligt med landbrugets rådgivere. Rådgiverne kender driften og hjælper med at finde løsninger, der fungerer i praksis, overholder gældende regler og udnytter relevante tilskudsmuligheder bedst muligt.
4. Større projekter – fra idé til virkelighed
I en frivillig forening er tid og frivillige kræfter begrænsede. Derfor køber lokalforeningen gerne faglig rådgivning i planlægningsfasen og ekstern hjælp, eksempelvis fra entreprenører, i udførelsen. Det gør større projekter enklere at realisere og bringer dem fra idé til virkelighed.
Jagtens udførelse
1. Tydelige retningslinjer
En forening med mange medlemmer kræver enkle og tydelige rammer, så det altid er let at forstå, hvor, hvornår og hvordan der må jages. Retningslinjerne skal hjælpe medlemmerne med at gøre det rigtige og være let tilgængelige i medlemsappen.
2. Ro på arealerne
Medlemmerne færdes på jagtområderne i forbindelse med de aktiviteter, der er åbnet eller planlagt for medlemmerne. Uden for disse aktiviteter er det som udgangspunkt kun forvalterne, der færdes på arealerne som led i deres opgaver. Det begrænser unødig færdsel, giver ro til vildtet og sikrer samtidig, at lodsejerne ikke oplever mange forskellige medlemmer, der kommer og går.
3. Jagt på naturligt forekommende vildt
Jagten tager udgangspunkt i de vildtarter og bestande, der naturligt forekommer på arealerne. Derfor udsættes der som udgangspunkt ikke vildt med henblik på afskydning. Udsætning kan indgå i et langsigtet projekt for at genetablere en hjemmehørende vildtart i takt med, at dens naturlige levesteder forbedres – med målet om at skabe en selvbærende bestand.
4. Afskydningskvoter beskytter bestandene
For udvalgte vildtarter fastsættes afskydningskvoter, så jagttrykket tilpasses det, bestanden kan bære. Målet er, at bestandene udvikler sig positivt over tid i takt med forbedringer af deres levesteder. Kvoterne skal være tydelige og tilgængelige i medlemsappen.
5. Enkle afskydningsregler med blik for helheden
Afskydningsreglerne skal være med til at fordele jagtmulighederne gennem sæsonen, så en kvote ikke nødvendigvis opbruges på meget kort tid. Det kan eksempelvis ske ved at begrænse, hvilke type dyr der må nedlægges i bestemte perioder. Målet er enkelt: Flest mulige medlemmer skal have mulighed for gode jagt- og naturoplevelser.
6. Den gode jagtoplevelse er individuel
Det enkelte medlem definerer selv den gode jagtoplevelse – hvad enten målet er et bestemt stykke vildt, kød til fryseren eller oplevelsen i naturen. Lokalforeningen skaber rammerne for ansvarlig jagt, men definerer ikke, hvad der er en rigtig eller forkert jagtoplevelse.
Værktøjskassen
Gå på opdagelse nedenfor og find inspiration, konkrete værktøjer og løsninger, der kan gøre arbejdet i lokalforeningen lettere.
Fra princip til praksis
I Grøn Jagt er vi gode til at samarbejde og dele det, der virker. Derfor har lokalforeningerne over tid opbygget en fælles værktøjskasse med erfaringer, skabeloner og løsninger, som alle lokalforeninger kan trække på. Målet er enkelt: Ingen skal starte forfra, når andre allerede har fundet en god løsning.
Stiftelse og opstart af lokalforening
Tjeklister og inspiration til etablering, vedtægter, bestyrelse, bank, forsikring og de første praktiske beslutninger.
Bestyrelsens arbejde
Inspiration til rolle- og ansvarsfordeling, årshjul, mødestruktur og overdragelse til nye bestyrelsesmedlemmer.
Forvaltergrupper
Inspiration til etablering, mandat, opgaver og samarbejdet med bestyrelsen.
Jagtleje og kontrakter
Eksempler og tjeklister til jagtlejekontrakter og dialogen med lodsejere.
Lokale retningslinjer
Skabeloner og eksempler på retningslinjer for individuel jagt, fællesjagter, booking, gæster og brug af arealerne.
Afskydningspolitik og kvoter
Inspiration til at fastlægge og følge afskydningskvoter og lokale principper.
Når reglerne ikke bliver fulgt
Eksempler på konsekvenstrappe og en ordentlig proces ved brud på retningslinjer eller tillid.
Økonomi og administration
Budgetskabeloner, regnskab, kontingentberegning, medlemsadministration og økonomisk opfølgning.
Naturprojekter og arealforvaltning
Inspiration til projektplanlægning, myndighedsdialog, tilskudsmuligheder og samarbejde med landmænd, rådgivere og entreprenører.
Arbejdsdage og frivillighed
Inspiration til fælles arbejdsdage og konkrete opgaver, hvor medlemmer kan bidrage.
Kommunikation med medlemmerne
Skabeloner og eksempler på medlemsinformation, invitationer og anden kommunikation.
Vi bliver bedre sammen
Værktøjskassen vokser i takt med vores erfaringer. Ved at dele det, der virker, og lære af hinanden gør vi det både nemmere at drive den enkelte lokalforening og udvikle Grøn Jagt i fællesskab.
